Site icon Mati Denmark

Lær at Hækle for begyndere

Hej, jeg hedder Matilde og jeg er ejer af Mati Denmark – Danmarks første virksomhed med hæklet tøj i fokus. Se med her, hvis du vil lære at hækle!

Se alle hækleopskrifter her.

Er du nybegynder indenfor hækling, vil jeg her dele ud af alle mine tips og tricks, så du også kan lære at hækle dit eget tøj. Lad os komme igang!

Hop til afsnit:

  1. Hvad hvis man ikke gider hækle en karklud?
  2. Hæklenål
  3. Garn
  4. Masker
  5. Hækleopskrift
  6. Lær om tøjkonstruktion
  7. Mål din krop
  8. Hav tålmodighed
  9. Små hækleopskrifter
  10. Gratis hækleopskrifter til begyndere
  11. Hækleteknikker og flere masker
  12. Er det sundt at hækle? (AI)

Hvad er det nemmeste at hækle? (hvis jeg synes karklude er kedelige)

Det nemmeste at hækle er helt sikkert en firkant – det er lige ud ad landevejen. Prøv fx en opskrift på hæklede karklude og viskestykker her.

Men modsat hvad mange måsker anbefaler, så synes jeg ikke nødvendigvis du behøver at starte med en karkud, hvis det ikke er det, du har lyst til.
Så hvorfor ikke hellere hækle en firkant som faktisk bliver til en hæklet taske i stedet?

Hvis du hellere vil hækle et stykke tøj, så kan du prøve kræfter med disse simple hækledesigns, som andre begyndere også har lavet. Besøg opskriften ved at trykke på billedet.

hæklet y2k top med vandfaldsudskæring
hæklet crop top med åben ryg og spaghettistropper
tætsiddende hæklet vest med ribbede masker og rullekrave
hæklet ribbet top med bar ryg og tynde stropper

Mit mål er både at nytænke og simplificere hækleopskrifter, teknikker og hæklet tøj generelt. Se med herunder og lær at hækle helt fra begyndelsen, lær en masse unikke hæklemasker og teknikker og find de bedste hækleopskrifter til begyndere.

1. Vælg en hæklenål du kan lide

Gå forbi dit lokale supermarked som fx Føtex eller Kvickly, Søstrene Grene eller Flying Tiger eller måske en lokal garnbutik og afprøv forskellige hæklenåle for at se, hvordan de føles i hånden. Når du er nybegynder i at hækle er det vigtigt, at du starter ud med en hæklenål, som er god at holde i. Det kan være individuelt fra person til person, og der findes et utal af hæklenåle med og uden håndtag og extra støtte. Nogle i hård plast, andre i træ og nogle hæklenåle er kun i metal.

Du vælger hæklenålens størrelse ved at kigge efter “mm” , jo højere nummer, jo større hæklenål. For begyndere er det bedst at gå med en hæklenål der er over 3 mm.

Du kan finde en hæklenål med et simpelt plastikhåndtag eller et mere avanceret håndtag, som giver ultimativ støtte.

Men uanset hvad du vælger, er det vigtigt at det føles rart for DIG.

2. Vælg det rette garn

Køb hækleopskrift på hæklede trøjer, hæklede jakker og hæklede cardigans >>

Når det kommer til garn til hækling for begyndere, er det allerførst vigtigt at du undgår enhver type uld, dette er fordi uld nærmest er umuligt at pille op igen. Så for at gøre arbejdet nemmere – og give plads til fejltagelser – så gå helst efter bomuldsgarn, og så skal du også undgå garn med mange løse tråde i garnet, dette kan nemlig sætte sig fast i hæklenålen.

Jeg anbefaler klart du bruger bomuldsgarn til at starte ud med!

Når du køber en rulle garn, vil der på garnets mærkat stå hvilken størrelse hæklenål der anbefales, du bruger. Det står også på hjemmesiden, under beskrivelsen. Vær dog opmærksom på, at dette blot er en anbefaling og at du sagtens kan hækle med en større eller mindre nål, end det, der står. Men garnmærkatet er dog en god indikator, som kan hjælpe dig til at gøre det nemmere at hækle.

denne side kan du se hvilken slags garn jeg selv bruger.

3. Gå igang med at øve dig på hæklemaskerne

Når du har din hæklenål og garn klar, så er det tid til at begynde at øve dig på selve hæklingen. Du behøver ikke have et hækleprojekt ved hånden, du kan godt bare starte med at øve dig i selve maskerne. I dette afsnit vil du lære at hækle de basale masker, mine yndlingsmasker og unikke hæklemasker såvel som teknikker, der er gode at kende, som du kan bruge til dine hækleprojekter.

Lær at holde en hæklenål og lær de 6 basale hæklemasker:

Lær at hækle de basale masker:

Her er en liste over hæklemasker der er nemme at lave, fra mindst til størst, samt deres forkortelser, som ofte bruges i opskrifter. Jo mindre de er, jo nemmere er de at hækle.

luftmaske (lm)
kædemaske (km)
fastmaske (fm)
halvstangmaske (hstgm)
stangmaske (stgm)

Hvis du kan disse basale masker, vil du kunne hækle de fleste af mine hækleopskrifter.


Lær at hækle en luftmaskefri start (lm-fri start)

En vigtig teknik i mange af mine hækleopskrifter er luftmaske-fri start. Dette er i stedet for at starte med luftmasker og er en vigtig komponent i hæklet tøj, da det giver både mere stræk og fleksibilitet, et flottere resultat og du har nemmere ved – på en pæn måde – at tilføje extra rækker på den modsatte side, hvis dette skulle være nødvendigt.

Andre hækleteknikker, der er gode at kende

4. Køb en hækleopskrift til nybegyndere

Jeg anbefaler disse hækleopskrifter, da de er gode at bruge hvis du er nybegynder til hækling. Disse er også dem, som mine kunder ofte har brugt som deres allerførste hækleopskrift.
Tryk på billedet for at komme til opskriften.

Køb hækleopskrift her >>

Etna top: Du har brug for: luftmaskefri start, luftmasker, kædemasker, halvstangsmasker, bagerste maskeled og indtagningsmasker.

Køb hækleopskrift her >>

Stella top: Du har brug for: luftmaskefri start, luftmasker, kædemasker, halvstangmasker, stangmasker og indtagningsmasker. Hækleopskriften har også en video.

Køb hækleopskrift her >>

Elsa top: Du har brug for: kædemasker, stangmasker, kædemasker, fastmasker og her er ingen indtagning eller udtagning. Hækleopskrift har også en video.

Køb hækleopskrift her >>

Aurelia top: Du har brug for: luftmaskefri start, halvstangmasker, luftmasker, kædemasker og her er ingen indtagninger eller udtagninger. Hækleopskrift kommer også med video.

5. Lær at forstå tøjkonstruktion

Afhængig af hvilket projekt du laver, vil der være mange forskellige slags konstruktioner. Dette kan fx være at hækle i omgange, cirkler eller rækker.

Toppe med åben ryg hækles i rækker, tøj der går hele vejen rundt om kroppen fx en kjoler, trøjer mm kan hækles i omgange men også i rækker – som bliver til paneler der sættes sammen til sidst. Der er ikke nogen mere eller mindre rigtig måde at konstruere hæklet tøj – du har derimod et utal af muligheder da hækling tillader dig at starte og stoppe hvorend du vil.

Så er der sådan noget som at bestemme former og vinkler og fx udregne udtagninger og indtagniner for at skabe en bestemt form, i det specifikke område du hækler på. Hvis du vil lære mere om at designe hæklet tøj, indtagninger og udtagninger, udregne formen på dit tøj mm, så prøv mit hæklekursus for begyndere her (engelsk).

6. Mål din krop

Mange af mine nyere hækleopskrifter bruger dine mål, og dem hækler du fra. Men selv med opskrifter, der ikke følger dine specifikke mål er det stadig godt at vide, hvordan man måler sig og på den måde finde ud af, hvilken størrelse man er tættest på i opskriften. Denne video vil vise dig hvordan du måler din krop. I mit hæklekursus vil du også lære om hvordan hæklet tøj har forskelligt stræk. Nogle vil give sig mere, andre vil give sig mindre, og der findes måder du kan udregne dette på, ved at se på hvilke masker, hæklenål og garn du bruger. Find mit hæklekursus her.

SMÅ HÆKLEOPSKRIFTER:

7. Tag dig tid

… og hav tålmodighed.

At lære noget nyt tager altid tid. Men bare det at du bruger 10 minutter hver dag på at hækle nogle masker eller arbejde på et hækleprojekt, kan gøre en stor forskel.
Det er okay at lave fejl, selv professionelle hæklere må trevle arbejdet op i ny og næ – det er en del af at hækle og skabe noget, at man nogle gange må sadle om og prøve noget nyt. Giv dig selv lov til at freestyle og bruge din sunde fornuft, når du hækler og skal finde ud af, hvad der virker.

Alle kroppe er forskellige og derfor vil alle stykker hæklet tøj også være forskelligt og sidde forskelligt. Tag tøjet, også selv hvis du kun har hæklet nogle rækker, op mod din krop og mål det henad vejen.

Og husk at være sød ved dig selv – det handler om rejsen, ikke målet.

Rigitg meget held og lykke med dine hækleprojekter!

FÅ GRATIS HÆKLEOPSKRIFTER FOR BEGYNDERE HER

Hvis du får lyst til at lære flere hæklemasker og hækleteknikker så scroll ned her på siden, hvor jeg bl.a. vil lære dig unikke masker (nogle jeg fx selv har opfundet som er endnu mere unikke!) såvel som teknikker, der kan gøre dit hæklede tøj endnu mere brugbart, behageligt, unikt og smukt!

Lær hækleteknikker og hæklemasker til dit næste hækleprojekt:

Hop til afsnit:

  1. Lær at hækle simple og unikke hæklemasker til hæklet tøj
  2. Lær at hækle med elastiktråd, indsætte elastik i talje og children’s elastic til kanter
  3. Lær hækleteknikker til hæklet tøj og accessories

Lær at hækle unikke og simple hæklemasker:

Lær at hækle unikke hæklemasker til dit næste hækleprojekt. Disse kan du også bruge hvis du vil lære at designe din egen hækleopskrift. Dette er nogle af mine yndlingsmasker og nogle af dem, jeg selv har udviklet. Det vil give dit hækleprojekt et endnu mere unikt look.

Lær at hækle runde hullede masker

Lær at hækle disse unikke masker, som jeg selv har fundet på. Den hedder Tentacle fordi den ligner blækspruttearme.

Lær at hækle teksturerede masker

Lær at hækle disse unikke masker, jeg selv har fundet på. Det skaber flot tekstur på dit hækleprojekt.

Køb hækleopskriften her>>

Lær at hækle trekantede masker

Lær at hækle disse hullede masker, som jeg selv har fundet på. Ternion masker hedder de.

Lær at hækle ribbede masker

Lær at hækle rib for at få mere stræk og hæklemasker som ligner strik.

Lær at hækle en bedstemor rektangel

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle kalde denne. Det er ikke en bedstemorfirkant da det er en rektangel. Jeg bruger den til Althea top men du kan bruge den til en masse forskellige ting. Hvad med fx at prøve denne gratis hækleopskrift på en jutetaske bestående af disse bedstemor rektangler?

Køb hækleopskriften her>>

Lær at hækle filetmasker

Lær at hækle stangmasker som hullede masker.

Lær at hækle lucet reb

Lør at hækle lucet som er en gammel vikingemetode til at lave en snor. F.eks. til stropper på toppe og tasker.

Lær at hækle løkkemasker og lær at hækle faux fur

Lær at hækle løkkemasker som set her på Freya jacket. Du kan også klippe det op og børste det, som set i videoen herunder. Dette giver dig faux fur som både er plastikfri og vegansk, da du bruger bomuldsgarn.

Lær at hækle bølgemasker

Her lærer du at hækle disse 70er masker som har en smuk og unik tekstur.
Dette er masker jeg lærte fra en dansk hæklebog fra 70erne.

Køb hækleopskriften her (inkl. video)>>

Lær at hækle blondemasker

Lær at hækle en unik hullet blondemaske som jeg selv har fundet på. Hullede Matimasker

Køb hækleopskriften her>>

SÅDAN INDSÆTTER DU ELASTIK I DIT HÆKLEDE TØJ

Hæklet rynket top med elastiktråd – lær teknikker med elastik nedenfor! Køb hækleopskriften (inkl video) her.

Elastiktråd (1 mm)
SÅDAN BRUGER DU ELASTIKTRÅD:

Elastiktråd er virkelig sjovt at arbejde med: Jeg bruger det i mine hæklede rækker for at skabe en rynket effekt – på samme måde som et stykke syet tøj der bruger elastik, men her hækler du bare manuelt rundt om elastikken – super nemt. Sommetider tilføjer jeg det også bare til ét sted på rækken, for at gøre det mere stramt eller krøllet lige dér.

Køb hækleopskriften for den rynkede crop top her>>

Sådan hækler du med elastiktråd:

Tyndt elastikbånd (5 mm) “Children’s Elastic”


SÅDAN BRUGER DU TYNDT ELASTIK BÅND
(4 måder):

Har du prøvet at bruge elastikbånd i dit hæklede tøj? Du kan tilføje det i kanten, hele vejen rundt eller bare et område du ønsker at stramme ind eller give mere stræk. Du kan endda hækle det ind i dine stropper, se under.

1. Elastikkant der går hele vejen rundt om kroppen

Køb hækleopskriften her>>

2. Elastikkant på bare 1 række

Køb hækleopskriften her>>

Med denne hækleopskrift lærer du at hækle en romantisk kjole med elastiktråd i taljen og tyndt elastikbånd i kanten af toppen for både komfort og en rynket effekt.

3. Elastikstropper og -kant

Et andet eksempel på brug af elastik er her i stropper og kant. Det minder lidt om sådan som en scrunchie fungerer. Dette giver både en rynket og flæset effekt og gør også kjolen mere komfortabel.

Køb hækleopskriften her>>

Sådan laver du en hæklet elastikstrop:

4. Elastiske skuldre

Køb hækleopskriften her>>

Her er et eksempel på en top hvor der kun sidder elastik i et lille stykke, her i kanten af skulderen for at stramme den, gøre den mere komfortabel, nem at få af og ikke ryge ned ad skulderen.

Sådan indsætter du elastikbånd hvor som helst:

Bredt elastikbånd (30-35 mm)

SÅDAN BRUGER DU BREDT ELASTIKBÅND:

Sådan bruger jeg bredt elastikbånd i mine hækleprojekter:

Usynlig elastikkant

Sådan indsætter du usynlig elastik i taljen på din hæklede nederdel, shorts mm:

Her er et hæklet sæt, hvor jeg har brugt teknikken med usynlige elastiske kanter. Toppen bruger tyndt elastikbånd og nederdelen bruger bredt elastikbånd.

Køb hækleopskrift her>>

Lær forskellige hækleteknikker

Lær at hækle nogle af mine yndlings hækleteknikker her:

Lær at lave et perlevedhæng til din hæklede taske

Lær at hækle et vedhæng med perler til din hæklede taske eller hæklede tøj:

Lær at lave simpel blomsterbrodering på dit hæklede tøj

Lær at hækle sy brodering på dine hæklede shorts.

Lær at hækle med perler

Prøv denne hæklevideo hvor du lærer at hækle med perler. Med denne video lærer jeg dig at tilføje perler til dit hæklede tøj. Jeg har fx tilføjet perler til min Florence top, men du kan også tilføje det til hvad som helst andet, uanset om du hækler i rækker eller omgange.

Lær at forbinde dine hæklede paneler

Lær at hækle på siden af dine rækker og lær hvordan du forbinder to paneler med din hæklenål. Dette er godt at kunne fordi du så undgår at sy, og derfor nemmere kan pille arbejdet op. Med syning bliver det mere permanent og det er svært at undgå at spilde garn.

Lær at hækle tynde spaghetti stropper

For at fuldende ethvert 90’er eller Y2K outfit, så er du nødt til at lære at hækle spaghettistropper. De er simple og elegante og nemme at hækle.

Lær at hækle blomster til simpel hæklet blomsterbrodering

Hvis du vil have et endnu mere unikt stykke hæklet tøj, hvorfor så ikke hækle disse blad- og blomster broderinger? Det er faktisk ret simpelt at lave. Få den gratis hækle guide her:

Lær at hækle bh-skåle

Denne hækle tutorial bruger jeg til mange af mine design med bh-skåle. Lær at hækle en bh-skål i alle størrelser:

Lær at lave en vandfaldsudskæring

Lær at hækle en vandfaldsudskæring (også kaldet cowl neck). Du skal bruge denne guide til: Jolene dress, Jolene top, Aronia dress og den gratis hækleopskrift Aronia top.

Lær at sy mærker på dit hæklede tøj

Prøv denne hækletutorial, hvor du lærer at sy mærkater på dit hæklede tøj:

Lær at filte dit hæklede tøj

Måske har du hæklet en trøje som er for stor, eller måske du bare vil eksperimentere med at filte. Så kan du lære at filte med denne video tutorial:

Er det sundt at hækle? (AI svarer)

Læs mere om hækling og sundhed her.

Hækling kan have flere sundhedsmæssige fordele, både fysisk og mentalt. Her er nogle områder, hvor hækling kan bidrage til dit velvære:

  1. Stressreduktion: Hækle kan være en afslappende aktivitet, der hjælper med at reducere stressniveauer. Den gentagne bevægelse af hæklenålen og koncentrationen omkring arbejdet kan fungere som en form for meditation.
  2. Forbedret motorik: Hækle kan styrke din finmotorik og fingerfærdigheder. Det kræver koordination mellem hænder og øjne, hvilket kan holde dine hænder aktive og smidige.
  3. Kreativ udfoldelse: Hækle giver dig mulighed for at udtrykke din kreativitet. At skabe noget med egne hænder kan være en stor kilde til glæde og tilfredsstillelse.
  4. Sociale forbindelser: At deltage i hæklegrupper eller workshops kan hjælpe med at opbygge sociale relationer. At dele erfaringer og tips med andre kan være både sjovt og motiverende.
  5. Fokus og koncentration: At følge opskrifter og tælle masker kræver koncentration, hvilket kan hjælpe med at træne din hjerne og forbedre dit fokus.

I det hele taget kan hækling være en sund og berigende hobby, hvis den praktiseres med de rigtige teknikker og indstillinger. Som med alle aktiviteter er det vigtigt at tage pauser og lytte til din krop for at undgå overanstrengelse.

Lær at hækle smukt, simpelt og romantisk tøj til piger og kvinder

Her finder du alle hækleopskrifter på hæklet tøj og hæklet tilbehør. Lær at hækle tøj til piger og kvinder fx kjoler, tasker, hæklede trøjer, bukser, shorts og nederdele. Sørg for altid at måle den første række eller omgang mod din krop – og stræk den – da de mål og udregninger der står, kun er foreslag.
Gå på opdagelse imellem de mange tidløse hækledesigns lavet til simple mennesker som ønsker smukt hæklet tøj til hverdag og fest. Uanset om du er en garvet hækler eller helt ny, er der hækleopskrifter til dig. Så kig dig omkring, bliv inspireret og find din egen selvkærlighed og selvtillid imens du hækler noget smukt til dig selv.

Opskrifter på hæklede toppe og veste

Her finder du hæklede toppe – både en simpel hæklet stroptop, en hæklet top med vandfaldsudskæring eller en hæklet vest. Du finder både ærmeløse hæklede toppe, hæklede langærmede bluser og hvis du kigger under hæklede trøjer finder du også hæklede sommertrøjer som nemt kan bruges som en langærmet top.

Opskrifter på hæklede nederdele og kjoler

I denne hæklekategori finder du fx en hæklet slå-om kjole, en hæklet bodycon kjole, en hæklet rokmantisk kjole eller fx en hæklet tunika til stranden eller til at have ovenpå jeans. Du finder også hæklede nederdele – både en opskrift på en hæklet strandnederdel med unikke hæklemasker, en tætsiddende hæklet nederdel i ribmønster (hækling der ligner strik) såvel som en hæklet mininederdel med elastik i taljen og slids i siden.

Opskrifter på hæklede trøjer, jakker og cardigans

Her er både hæklede trøjer til sommer og vinter, hæklede stribede trøjer (hvis du fx ønsker at hækle en trøje i restgarn), en hæklet chunky trøje der minder om en chunky strik og lette, hæklede trøjer med hulmønster.

Opskrifter på hæklet tilbehør

Hæklet tilbehør fx hækling til hjemmet så som hæklede karklude og hæklede viskestykker, en hæklet plantehænger, lær at hækle en jute skrubber til rengøring i hjemmet, et hæklet net der kan klare meget vægt eller en hæklet mulepose eller hæklet taske til stranden eller byturen. Du finder også en hækleopskrift på en hæklet hat – både med bred skygge og en hæklet bøllehat. Lær at hækle sokker på en super simpel måde og lær at hækle et minitørklæde eller fx en hæklet rose eller hæklede øreringe som ligner blade og blomster.

Opskrifter på hæklede shorts og bukser

Uanset om du kan lide hækling der ligner strik i form af et par ribbede hæklede shorts med elastik i taljen, eller en mere romantisk stil så som hæklede shorts med broderede blomster, hæklede bikershorts eller hæklede bukser med muslingemønster, så er der noget for dig. Med disse simple hækleopskrifter kan du lære at hækle bukser og shorts i enhver stil og størrelse.

Exit mobile version