The Healing Craft Series: Louise

Navn: Louise Allerelli
Alder: 21 years old
Land: Denmark
Instagram: @louises_haeklerier

Om artikelserien

The Healing Craft Series består af kunsthåndværkere som deler deres tanker og følelser vedrørende deres kreativitet og om hvordan det at skabe noget, kan forbedre deres mentale helbred.

“[…] jeg kender ikke noget bedre end at zoome ind på noget kreativt i flere timer og glemme det pres, der kommer fra omverdenen.”

Louise Allerelli, @louises_haeklerier


Hvad er dit håndværk og hvornår startede du?

Jeg hækler og jeg har egentlig gjort det så længe jeg kan huske. En pædagog fra min skole lærte mig det dengang jeg var 9-10 år gammel. Jeg har ikke hæklet meget frem til de 20 år, men nu elsker jeg det virkelig og hækler stort set hver dag!

Hvad er det bedste tidspunkt/sted at hækle og hvorfor?

Jeg kan hækle stort set hvor og hvornår det skulle være! Pga corona er jeg dog begyndt at hækle ekslusivt meget herhjemme, men det er også bare rart at hækle til en god film eller serie. Derudover elsker jeg også at finde hækletøjet frem på mit arbejde eller til en forelæsning på uni. 

Hvad inspirerer dig (i livet og når du er kreativ)?

På basis plan er der ret mange ting som inspirerer mig. Lige for tiden er det specielt folk der smiler og er glade der faktisk inspirere mig. Syntes det er beundringsværdigt, at folk kan se bort fra hvad der foregår ligt pt med corona osv og stadig bare være glade og fokuserer på de gode ting i livet.

Når det kommer til hækling, inspirerer det mig virkelig hvor afslappende og jordnær det kan gøre én i en stresset tid. Udover hækling, elsker jeg også at tegne/male og jeg kender ikke noget bedre end at zoome ind på noget kreativt i flere timer og glemme det pres, der kommer fra omverdenen. 

Hvordan hjælper/har dit håndværk hjulpet dig og din mentale sundhed? 

I lang tid har jeg haft en dårlig vane med at presse mig selv for meget og stresse over småting i forhold til min uddannelse. Jeg har altid gerne ville være perfektionistisk til alt, og for et par år siden var det så slemt, at jeg måtte søge professionel hjælp. Derfor søger jeg ofte mod mit hæklegrej, når jeg føler mig stresset eller overvældet. Det hjælper mig super meget med at slappe af og sætte mine egne forventninger på pause for en tid. 

Hvad er dine råd til andre kunsthåndværkere (eller nystartede kunsthåndværkere)?

Mit råd til andre ville være at finde lykke i det, man skaber. Det er super vigtigt at være glad og sætte pris på dét, som man hækler, strikker, tegner osv, fordi det holder én igang. Der er ikke noget bedre end at færdigøre ens projekt og være glad og stolt af en selv for at have gjort det!

Andet du har lyst til at dele?

Ha’ en go dag og pas på jer selv!